Opgradér dit soveværelse

Soveværelset er dit sted at trække stikket og lade op til en ny dag. Det er her, den gode søvn tager udgangspunkt, ligesom værelset også skal rumme plads og give anledning til afslapning. Rummet bliver dog ofte nedprioriteret, når resten af hjemmet skal indrettes.

Når indretning skal passe ind i en travl hverdag, er værelset nemlig ikke altid førstevalg. Mange soveværelser roder, er uden opbevaringssystem, stil eller komfort – og det er ærgerligt. For soveværelset er vigtigt for det velvære, der kun opnås ved at koble af i sine egne trygge omgivelser.

Dit soveværelse indeholder formentlig en masse usete muligheder. I denne artikel vil du guides gennem, hvordan du udnytter dit soveværelses gemte potentiale og gør rummet til hjemmets skjulte juvel.

Gør det personligt, funktionelt og simpelt

Det gode soveværelse er funktionelt, rent og personligt indrettet. Du skal føle dig hjemme og tryg i værelset. Indret derfor efter dine præferencer. Et lækkert soveværelse afspejler det menneske, der hver dag bruger soveværelset.

Det gode soveværelse har en rolig atmosfære. Puder, tæpper, personlige billeder og lys skaber alle en stemning af ro og afslapning. Dermed ikke sagt at dit værelse nødvendigvis skal være et væld af bamser og duftlys. Soveværelset er først optimalt for dig, når det er personligt.

Opgrader dit værelse ved at indrette efter din egne behov, krav og smag. Søg inspiration på internettet. På inspirationssider bliver du konfronteret med, hvilke designmuligheder du virkelig ikke kan lide og hvilke, der er oplagte selv at gå efter.

Et personligt soveværelse er indrettet efter dine vaner. Sover du bedst lyst, bør din seng stå nær vinduet. Hvis du sover bedre i mørke, bør du indrette efter dette med mørklægningsgardiner – eller valg af soveværelse i det mørkeste rum i dit hjem.

Forskning viser, at et koldere indendørsmiljø bedst skaber rammen for den gode søvn. Hav derfor mulighed for at køle dit værelse ned, så kroppen opnår den komfort, der skaber den bedste søvn.

Vælg den rigtige seng

Den dybe, restituerende søvn er dit velvære og sundheds vigtigste grundsten. Dårlig, utilstrækkelig søvn over længere perioder kan have fatale konsekvenser for din sundhed, ligesom det minimerer dit overskud i hverdagen gevaldigt.

Det kræver de rette omgivelser at sove godt. For at skabe de rette rammer for behagelig, sund søvn kræves en seng, der understøtter din krop og dermed sikrer dig den optimale komfort. Du opgraderer derfor din søvnoplevelse og dermed dit soveværelse radikalt ved at investere i en seng, du finder komfortabel og behagelig.

Der er mange senge at vælge imellem. Hvis du ønsker en kvalitetsseng, er elevations og kontinentalsenge de mest populære på markedet, da begge, på hver deres vis, er designet til at understøtte brugernes behov.

En elevationsseng kan styres elektronisk, således at den kan hæves og sænkes ved henholdsvis overkroppen og underkroppen. En kontinentalseng er derimod en luksuriøs seng, der med mange lag sikrer god nattesøvn og yderst komfort.

Skab opbevaringsplads

Lander dit tøj også for ofte på en tilfældig stol eller gulvet, er det nok fordi, du endnu ikke har fundet den optimale opbevaringsløsning for dit værelse. Design og praktikalitet kan sagtens gå hånd i hånd. Gode skuffesystemer og flotte reoler kan fås i stilistiske design med formidable muligheder for at opbevare på den vis, du finder bedst.

Soveværelset lægger også op til at skabe innovative løsninger, der giver dig mulighed for at opbevare diverse ting, så rod minimeres. For eksempel kan du købe rullende skuffer, der let kan skubbes ind under sengen. Hermed bliver din opbevaring nærmest helt usynlig.

Skuffeløsningen under sengen kan ydermere også udnyttes ved at købe et sengestativ, der er designet med indbyggede skuffer. Så bliver det praktiske nemt en del af det flotte look.